ENTREPRENØR LYKOU

er blevet stiftet i 2013, og ejes af Marius Lykou.

Tidligere har ejeren, Marius Lykou, igennem mange år arbejdet for sin bror, Entreprenør Knud Lykou, og har med sin uddannelse som landbrugsmaskinmekaniker og som medarbejder på først faderens og siden Knud Lykou’s maskinstation været et stort aktiv i dette firma i mere end 15 år.

Foruden en bred, faglig viden inden for entreprenørarbejdet, så konstruerer Marius Lykou sammen med sin bror også egenudviklede maskiner og redskaber til specialopgaver såsom:

Specialrive til at vende flodskarn  på vadehavsdigerne samt Rømødæmningen,

Opsamlervogn med grenknuser til at knuse flodskarn til kompostering.

Laserstyret afretter som er monteret på gummigeden til brug for etablering at P-pladser, veje, plansiloer m.m.

Marius Lykou har høstet erfaring, kompetencer og knowhow gennem det meste af sit liv, og bruger denne erfaring i sit nye firma ENTREPRENØR LYKOU, der er seneste knopskud på Lykou-familiens mangeårige arbejde inden for erhvervet, startende med Marius Lykous far tilbage i 1948, hvor den første traktor med tarlerkenharve blev bestilt hjem og leveret med tog til Bredebro station.

Vore vision

Visionen og målet for firmaet er, at drive en kontaktnær entreprenørvirksomhed, der yder et solidt stykke håndværk målt på kundetilfredshed. Vi sigter efter, at blive kundens foretrukne samarbejdspartner – både i lokalområdet og på landsplan med alle kategorier af kunder – også kunder med specialopgaver.